NAVNELAPPER KREA NATUR
Tag børnene
med i haven 6 tips
Børn vokser 7 meter, når de hjælper til med noget, de kan se er til gavn for hele familien. Og at hjælpe til i haven er naturligvis ingen undtagelse.
Vi har samlet vores 6 bedste tips til, hvordan du kan tage børnene med i haven på en hyggelig, lærerig og let måde.
Rigtig god fornøjelse med havehyggen!

Tip 1:
Lad børnene være med til at fjerne ukrudt
Børn oplever det ikke som kedeligt arbejde og pligt at være med til at fjerne ukrudt. De vil være stolte af at få lov til at gøre noget, som de kan se mor og far er meget taknemmelige over.
Stik børnene en uskarp kniv i hånden, og børnene vil nyde at fjerne mos mellem fliserne – de har heller ikke så langt derned
Tip 2:
Lad børnene være med til at vælge, hvad I skal så i haven
Når børnene får lov til at være med til at bestemme, synes de det er meget sjovere at være med. Det betyder på ingen måde, at de skal bestemme det hele. Men tag børnene med i det lokale havecenter og få nogle gode snakke om, hvad der kunne være sjovt at så i haven. Lad barnet vælge én eller to ting, de synes kunne være sjovt – hvis du har mod på den pose, de vælger, så tag den med.


Tip 3:
Lad børnene få deres eget havegrej
Det behøver ikke at koste alverden at købe lidt havegrej til børnene. Det kunne være et par handsker, en lille skovl, rive, kost eller lignende.
Og med en navnelap på tingene, er du (næsten) sikker på at få det igen, hvis det skulle blive glemt på et eventyr ovre hos naboen.
Tip 4:
Giv børnene deres eget område i køkkenhaven
Er børnene lidt ældre, kan du give dem deres eget område af køkkenhaven, hvor de har ansvaret for at fjerne ukrudt og vande. Det kan enten være et hjørne af køkkenhaven, men endnu bedre vil være et højbed, hvor ukrudtet ikke rigtigt kan få fat, så det på den måde bliver en mere overkommelig opgave for børnene.
Og ligesom, når børnene hjælper til i køkkenet med at lave mad, vil du opleve, at de får mere mod til at smage de grøntsager, de selv har dyrket.


Tip 5:
Lad børnene være med i det omfang, de har lyst
Det nytter ikke at presse børnene til at være med til havearbejdet – så vil de se det som en sur pligt. Vis i stedet, hvor sjovt du synes, det er, og de vil snart komme løbende af sig selv, så snart du finder haveredskaberne frem.
Tip 6:
Arrangér en sjov aktivitet for børnene
Har I ekstra meget tid, fordi børnene har været vildt gode til at hjælpe med ukrudtet, kan det også være hyggeligt at arrangere en fælles familieaktivitet – eller blot en aktivitet for børnene, mens du holder en velfortjent kaffepause.
Mangler du lidt inspiration kan du gå på opdagelse her på vores side med aktiviteter for børn, hvor vi har samlet masser af aktiviteter til Sjov i haven og naturen.
