NAVNELAPPER KREA PAPIR

Kanin af mælkekarton med karsehår

Det er sjovt for børn at være med til at så nogle frø og følge med i, at de spirer og vokser op til en lille plante.

Det kan næsten ikke gå galt med karse, og det går ret hurtigt fra karsen er sået til, den er vokset op – derfor er karse så perfekt at følge sammen med børnene. Og det smager da også meget godt på en æggemad.

Sår man karsen i en mælkekarton, der ligner en kanin, gør det processen lige lidt sjovere, fordi karsen vil vokse op og ligne grønt hår.

Det skal du bruge

  Tom mælkekarton
  Saks
  Maling 
  Pensel
  Rulleøjne, hvidt papir eller mælkelåg
 Sort tusch
  Knap til næse. Evt. rød
  Ståltråd el.lign. til knurhår
  Skolelim eller limpistol
  Vat
  Karse
  Vand

Sådan gør du:

  Vask en tom mælkekarton grundigt og lad den tørre.

  Klip bunden af mælkekartonen.

  Klip ører i ønsket form ud af resterne fra mælkekartonen. Husk, de skal være lange nok til, at de skal kunne limes fast.

  Mal kartonbunden og ørerne.

  Imens malingen tørrer klargøres dele til ansigtet:

  Tag to låg fra et par mælkekartoner.

  Tegn med sort tusch i midten

  Find en rød næse. Her er brugt knapper.

  Klip knurhår af papir, ståltråd eller lignende.

  Når karton og maling er tørt, limes kaninen sammen:

  Lim først ørerne fast bag på kaninens hoved. Dernæst fødderne.

  Lim øjne fast.

  Lim knurhår og næse fast samtidig.

  Find en rød næse. Her e

  Når limen er tør sås karsen:

  Put vat ned i kaninen.

  Strø karsefrø ovenpå.

  Vand frøene.

  Nu er det bare at vente og huske at vande frøene løbende, så vokser karsen op og laver en sjov karsefrisure på kaninen.

Tips & tricks

Man kan sagtens bruge resterne af mælkekartonen til alle kaninens dele (også næse, knurhår og øjne). Det kræver blot, man har noget maling eller en tusch i den farve, man ønsker.

Har man ikke vat, kan man bruge næsten alt til at så karse på – ex. fungerer køkkenrulle ganske glimrende til formålet

Se vores Navnelapper til børn → her