NAVNELAPPER KREA PAPIRRULLER
Byg din egen
kuglebane af paprør
Her er et nemt og sjovt projekt for både børn, forældre, bedsteforældre og andre barnlige sjæle.
Aktiviteten passer perfekt til de dér dage, hvor man ikke har planlagt så meget andet end at tøffe lidt rundt og hygge sig uden, at det skal kræve alt for meget af hverken børn og forældre.
Og vi tør godt love, at når I først er i gået i gang, er det svært at stoppe igen…

Dette skal du bruge:
• Paprør fra toiletpapir og/eller køkkenruller
• Tape (malertape, gaffatape eller lignende)
• En eller flere kugler
• En skål eller lignende
Dette skal du bruge:
• Find en fri væg et godt sted.
• Start oppe i en højde, hvor børnene kan nå.
• Sæt rørene fast på væggen, så kuglen kan trille fra det ene rør til det næste.
• Sæt evt. en skål forneden, som kuglerne kan ramme i.

Tips & tricks
Har I ikke lige nogle kugler liggende, kan man blot trille nogle af papir, sølvpapir, køkkenrulle eller lignende. Sæt et stykke tape om, og I er klar til at lege med kuglebanen.
Vi var ikke så ambitiøse med vores kuglebane – den kan sagtens gøres vildere, så prøv jer frem!
Skal bane og skål med på aktivitetsdag i børnehaven, så læs her om Navnelapper til børn