Flemming Quist Møller (1942-2022) var en dansk musiker, tegner, filmarbejder og forfatter. Han stod bag rigtigt mange kendte og elskede børnebøger. Blandt andet “Cykelmyggen Egon”, “Bennys badekar”, “Snuden” og “Jungledyret Hugo”, som du måske kender enten som bog eller film.
I Navnelapper.dk's spæde start tog vi kontakt til Quist Møller for at høre, om han ville hjælpe os med at lave nogle ikoner til vores Navnelapper.
Han inviterede os til sit hus i Klampenborg, hvor vi mødte en morsom og kreativ sjæl. Vi kunne have brugt timevis i Quist Møllers have, hvor han med begejstring fortalte om sit
engagement i alt fra børneteater til visioner for fremtidens kunstnere.
Quist Møller forstod straks idéen med Navnelapper.dk og viste sig at være meget engageret i tanken om at mindske spild.
Meget generøst tilbød han os at nytegne 10 af sine figurer, som vi måtte bruge som ikoner på vores Navnelapper.
Cyeklmyggen Egon, Snuden, Hugo og alle de andre figurer vil fortsætte med at glæde børn i mange generationer, og det er en stor ære for os, at vi får lov til bruge dem.