{{orderLine.quantity}} sæt af 90 labels
{{orderLine.quantity * basePrice | addDecimals}}
18. marts 2022
Linda Frølund Hansen er en lokal klimaaktivist, der har taget kampen mod klimakrisen op. Hun er bl.a. en stor frivillig drivkraft i en lokal forening, der hedder Middelfart Vilde Kommune. Foreningen har som formål at gøre Middelfart Kommune til Danmarks vildeste kommune. Gennem forskellige tiltag inspireres både borgere, fællesskaber, virksomheder og landbrug til at skabe mere natur i deres haver, altankasser, græsarealer og marker.
Et af projekterne har blandt andet været at lave Danmarks første Miyawakiskov. Selvom det kan være svært at dreje tungen i den retning, så har vi fået Linda Frølund til at skrive et indlæg, der kan gøre os meget klogere på, hvorfor Miyawakiskove kan være et rigtigt vigtigt tiltag i kampen mod klimakrisen. Læs med her.
Der er kommet et nyt ord til Danmark, “Miyawaki”. Kommunalarbejdere, frivillige og journalister er ved at knække tungen på at sige det rigtigt. Uanset udtale, er det et effektivt koncept, som vi, i Middelfart Vilde Kommune og Grønne Nabofællesskaber, håber får stor udbredelse landet over i en fart. For der er et stort potentiale i denne form for småskove.
Men hvad er det så, der er særligt ved denne type skov?
Den kan tilbyde langt mere biodiversitet og et højere CO2-optag pr. kvadratmeter end almindelige skove, hvilket vi jo i dén grad har brug for i disse tider med biodiversitetskrise og klimaforandringer, der bare ruller derudaf.
Konceptet blev opfundet af den nu afdøde japanske botanist, Akari Miyawaki. Han havde bemærket, at Japan var ved at blive fattig på vilde arter indenfor såvel planter, som fugle, insekter og dyr. Han satte sig for at gøre noget ved det og opfandt konceptet, hvor man planter en lille skov, som kan være helt ned til 12 kvadratmeter i størrelse.
Fidusen er, at man inden plantningen “forbedrer” jorden. Det gør, at skoven nærmest bliver kickstartet, fordi alt, hvad den behøver, er til stede fra starten af. Derudover har den optimale ilt- og vandforhold, fordi jorden på én
gang gøres luftig, drænende og svampeagtig. Samtidig tilføres den masser af mikroorganismer og svampesporer, der hjælper med næringstilførslen til træerne.
Det er et kriterie, at skoven er tæt plantet med 4 arter pr. kvadratmeter. De arter, man bruger, skal være “hjemmehørende”. Det betyder i dette tilfælde, at arterne, som det mindste, skal kommer her fra landet.
Da der skal plantes helt op til 20-30 forskellige arter i en Miyawakiskov, kan man ikke altid finde nok forskellige arter helt lokalt, men jo mere lokalt, des bedre, da de insekter, der lever på egnen er tilpasset den lokale plantevækst og derfor kan bruge skoven som levested og til at søge føde i.
For at få mest muligt ud af sollyset plantes træerne tæt med 4 arter pr kvadratmeter, der har forskellige sluthøjder strækkende sig fra lave buske og slyngplanter over mellemlave - over mellemhøje - til de helt høje træer.
Når træerne er plantet, dækker man jorden til med halm eller noget andet organisk materiale, der kan dække bunden til. Det er for at holde jordbunden varm og fugtig og holde ukrudt væk. Efter 2-3 år er skoven vedligeholdelsesfri. Der skal hverken tyndes ud i skoven eller beskæres. I den fase, hvor skoven er ved at blive etableret, er det en god ide at hegne skoven ind, så den ikke bliver spist af f.eks. rådyr.
Vi, fra Middelfart Vilde Kommune, har i samarbejde med kommunen og alle eleverne fra tre 6. klasser fra de lokale folkeskoler plantet Danmarks første Miyawakiskov i udkanten af Ejby.
Den er 300 kvadratmeter og blev plantet på en formiddag. Skolerne har adopteret skoven, og de sørger for at passe den de første år, hvorefter den kan passe sig selv.
Det var vigtigt for os at inddrage skolebørnene, for det gav dem en følelse af at de kan være med til at gøre en forskel.
Med venlig hilsen
Linda Frølund Hansen
Middelfart Vilde Kommune