Hos Navnelapper.dk har navnemærkerne en helt unik form - det er derfor let at spotte på lang afstand, om der her er tale om én af de originale Navnelapper.
Men hvorfor har Navnelapper egentlig lige netop den form, de har?
Det er bestemt ikke tilfældigt, at Navnelapper er formet, som de er, med deres krakteristiske halve cirkel i den ene side og rundede hjørner.
Søren Larsen, stifter og indehaver af Navnelapper.dk, fortæller, hvordan Navnelapper fik sin helt unikke form:
Da jeg startede Navnelapper.dk, var det meget vigtigt for mig at skabe et produkt med høj kvalitet i holdbarhed - og samtidig uden skadelig kemi. Vi gik derfor igang med at teste og teste og fandt til sidst frem til navnelappens materialer og fremstillingsmetode, der giver den sin helt unikke holdbarhed til alt slags vejr, kogevask, ovn mv.
Men hvis man har succes med noget, er der altid risiko for, at der kommer “billige” efterligninger med lavere kvalitetskrav.
Vi ville derfor gerne give vores kunder mulighed for at kunne genkende vores Navnelapper.
Et manilamærke startede det hele
Jeg fik den idé at tage udgangspunkt i formen fra et manilamærke. Et manillamærke bruges også til at mærke ting, ligesom Navnelapper - derfor var det en oplagt reference.
Hvis man sammenligner formen på et manillamærke med formen på Navnelapper, vil man kunne se, at de er meget lig hinanden.
Dog, vidste jeg, at det ikke ville være så praktisk med de kantede hjørner, som et oprindeligt manillamærke har, da klistermærket ville holde mindre godt. Det skyldes, at kantede hjørner på et klistermærke vil have tendens til at sætte sig fast i andet tøj, eksempelvis i vaskemaskinen, og til sidst ryge af. Derfor valgte jeg at runde hjørnerne, så klistermærkerne ville kunne holde længere.
Og dét er altså historien bag, at vores originale Navnelapper ser ud, som de gør - og formen er selvfølgelig designbeskyttet...