Din kurv

  • {{orderLine.quantity}} sæt af 90 labels

    {{orderLine.quantity * basePrice | addDecimals}}

  • Du har ingen Navnelapper i kurven

10. februar 2021


Mød teamet bag Navnelapper.dk

Hos Navnelapper.dk er vi nemlig et team. Her er ingen opgaver for store eller små til, at vi alle sammen giver en hånd med. 

 

Når det er sagt, har vi hver især vores ansvarsområder, og de næste måneder vil vi, på Facebook, præsentere jer for hele Team Navnelapper.

 

Vi glæder os til at invitere jer ind i en virksomhed fyldt med store værdier, kreativitet og ildsjæle.

Den første, der står for tur, er vores Kundeservice-alt-mulig-mus - også kaldet Emilie. Læs med på Facebook, eller læs med her i den udvidede udgave, når Emilie i ægte “blåbog-stil” inviterer jer indenfor i en lille del af hendes Navnelapper-med-mere-univers...

Hej! Jeg hedder … Emilie

Min funktion hos Navnelapper.dk er, at … sørge for at hjælpe vores kunder med deres spørgsmål, både over mail og sociale medier. Gennem årene, har jeg fået næsten alle slags spørgsmål, så jeg burde kunne svare dig på det meste! Udover kundeservice, er jeg lidt af en altmulig-mus, og det sker at jeg enten er i produktionen eller sidder med kreative småopgaver til sociale medier.

Når jeg ikke laver dét … læser jeg en kandidat i Arkæologi på Aarhus Universitet. Det kan godt lyde lidt nørdet – og det er det også – men jeg synes det er spændende, hvordan mennesket i (meget) gamle dage levede og forstod den verden, der omgav dem. Hvis du efterspørger et arkæologi-fun fact, når du kontakter kundeservice, bliver du ikke skuffet! 

Privat … bor jeg i en lille landsby med min kæreste, katte og høns. Jeg elsker at tage på genbrugsture, indrette med genbrug, upcycling og store planter, og så prøver jeg at sætte tid af til at huske at være kreativ. 

Navnelapper er smarte fordi … de ikke indeholder skadelig kemi, så man trygt kan sætte dem på tøj, der er i kontakt med huden. Derudover er de små klistermærker jo en investering i, at de ting du, eller dine børn, måske mister, kommer tilbage – så du slipper for at købe nyt. Det er både godt for pengepungen og for naturens ressourcer. 

Den ting jeg oftest mister, er … især mit rejsekort, termokopper og opladere – og altid enten i toget eller efter en forelæsning.

Det var Emilie... Hold godt øje med vores Facebook de næste måneder, hvor du kan lære os lidt bedre at kende. Vi glæder os til at invitere jer ind bag "kulisserne" ;-) 

 

Er du blevet nysgerrig, og vil du gerne vide mere om historien bag Navnelapper.dk - så klik på linket nedenfor...