Din kurv

  • {{orderLine.quantity}} sæt af 90 labels

    {{orderLine.quantity * basePrice | addDecimals}}

  • Du har ingen Navnelapper i kurven

24. februar 2020


Navnelapper - planter træer i Nepal

I samarbejde med Eden Projects, planter Navnelapper træer i Nepal.

Nepal er måske bedst kendt for storslået natur, Himalaya og idylliske landsbyer. Hvem drømmer ikke om at opleve det storslåede Nepal?


Men Nepal er også et af verdens fattigste og mindst udviklede lande

I Nepal lever 25 % af befolkningen under fattigdomsgrænsen. 70 % af de fattige er afhængige af skovene. 

Og cirklen er ond. For fattigdom og mangel på viden betyder ofte, at befolkningen nedbryder de områder, de selv skal leve af og i.

Årtier med uholdbar anvendelse af naturens ressourcer, har resulteret i nedbrydning af skove, oversvømmelser og erosion af jordbunden. 

Klimaforandringernes negative virkninger forværres yderligere af øgede tørker og ekstreme vejrbegivenheder. Forandringer, der forventes at intensiveres yderligere i de kommende år.

På denne baggrund har FNs grønne klimafond (GCF) 13. november 2019 bevilliget godt 39 mio. USD til igangsættelse af et project til minimering af klimaforandringerne i Nepal. Du kan læse mere om FN-projektet her: FN støtte i Nepal


Træplantning beskytter natur og dyreliv

Eden Projects har nu plantet over 4 mio. træer i Nepal. Træerne er plantet i 3 forskellige regioner i Nepal. Heriblandt i partnerskab med Chitwan National Park.

Chitwan National Park ligger i området Terai, i den sydlige del af Nepal. Et område, der er meget rigt på natur og dyreliv, der omfatter:• 68 pattedyr-arter• 544 fuglearter• 56 reptil- og padde-arter• 126 fiskearterNationalparken er speciel kendt for beskyttelsen af næsehorn (One Horned Rhinoceros), den Bengalske tiger (Royal Bengal Tiger) og krokodiller (Gharial Crocodile).

Eden Project arbejder sammen med Nationalparken om genetablering, genskovning og vedligeholdelse af en bufferzone omkring nationalparken. Bufferzonen blev oprindeligt skabt i 1996 med det formål at beskytte reservatet. Det er et område på 750 km2, bestående af skovområder, søer (Beeshazari Lakes) og privat dyrket jord. Et meget stort areal, der kræver både genskovning og vedligeholdelse.

I bufferzone-området samarbejdes med lokalbefolkningen omkring forvaltning af områdets naturressourcer samt fælles iværksættelse af forskellige udviklingsaktiviteter. Regeringen har vedtaget, at 30-50 % af Naturparkens indtjening skal gå til samfundsudvikling i bufferzonen.


I 2017 blev det sydlige Nepal ramt af den værste regn og ødelæggende oversvømmelser i årtier. På fotoet har nogle af Eden Project's hjælpearbejdere i Nepal netop modtaget en hjælpepakke.

Om der er håb for fremtiden i Nepal? Med træer plantes håb

Sehr Ali, International Program Coordinator, Eden Projects, “This hope and ambition for change left it's mark on us, and as the clouds of smog retreated in the background, we realized that Nepal is a country that leaves you just a little more hopeful than when you arrived.”


0

Træer plantet - indtil videre :-)

Eden reforestation project