Din kurv

  • {{orderLine.quantity}} sæt af 90 labels

    {{orderLine.quantity * basePrice | addDecimals}}

  • Du har ingen Navnelapper i kurven

DIY-byggeklodser af paprør

Ryger der meget toiletpapir og køkkenrulle igennem hjemme hos jer? Så har vi den perfekte aktivitet til jer. I skal nemlig bruge masser af paprør fra toiletpapiret og/eller køkkenrullen til denne aktivitet.

 

Børnene elsker at genbruge noget så sjovt som paprøret fra toiletpapir og tager meget gerne del i at få samlet en masse paprør. På samme tid kan børnene også lære lidt om at mindske spild, så det er jo win-win ;-)

Dette skal du bruge:

  • Masser af paprør.
  • En saks.
  • Maling og pensler, eller andet I har i gemmeren til at dekorere med.

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du:

  • Klip nogle af rørene i mindre størrelser, så I får klodser i forskellig højde.
  • Klip hakker ned i begge ender af alle stykker. Det er lettest at bruge klodserne, hvis der er det samme antal hakker med nogenlunde samme længde mellem hvert hak på hver side af hvert stykke paprør.
  • Dekorér paprørene med maling. 
  • Lad stykkerne tørre.

Sådan leger du

 

1. Byg et så højt tårn af klodserne, som muligt. 

 

2. Udbyg evt. legen ved at lege det som Klodsmajor: På skift sætter I en ny klods på. Den, der sætter den sidste klods på, inden tårnet vælter, har tabt og bliver klodsmajor. 


Tips & tricks:

  • Det kan være svært for at barn at holde på paprøret og skulle male hele vejen udenom. Brug fx. toppen af en flaske maling som holder og sæt rullen ovenpå - så er der styr på rullen.
  • Sværhedsgraden kan varieres afhængigt af, hvor mange forskellige højder, I laver på klodserne; desto flere forskellige højder, desto sværere.
  • Har man ikke børn, der har tålmodighed til at dekorere paprørene inden, de tages i brug, kan DIY-klodserne sagtens bruges uden at blive dekoreret først.