Din kurv

  • {{orderLine.quantity}} sæt af 90 labels

    {{orderLine.quantity * basePrice | addDecimals}}

  • Du har ingen Navnelapper i kurven

Tryl papruller om til søde katte

Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have!

 

Fastelavn er en dejlig fest, som børnene elsker. Gør festen ekstra hyggelig med noget fint bordpynt, børnene er med til at lave.

 

Kattene her er et meget overkommeligt projekt, børnene nemt kan være med til - og de vil være stolte, når bordet er pyntet med noget, de har været med til at lave.

Dette skal du bruge

  • Paprøret fra toiletruller
  • Sort maling
  • Pensel
  • Hvidt papir 
  • Rødt/rødligt papir
  • Saks
  • Kuglepen / tusch til pupiller
  • Ståltråd
  • Limpistol 

Sådan gør du

  • Mal rullen med sort maling og lad den tørre.
  • Klip cirkler af det hvide papir i den ønskede størrelse - de skal bruges til øjne.
  • Tegn prikker som pupiller inde i den hvide cirkel. 
  • Klip en trekant af de røde papir til næse.
  • Klip 6 stykker knurhår af ståltråden.
  • Når kattene er helt tørre bukkes rullen ind fra begge sider i den ene ende, så det former ørene.
  • Øjnene limes på.
  • Knurhår limes på med limpistol og næsen sættes ovenpå. Man skal skynde sig lidt inden, limen når at tørre. Dog tørrer skolelim for langsomt.


Tips og tricks:

 

  • Har du ikke et rør fra en toiletrulle, kan paprøret fra en køkkenrulle, der er klippet over i to, også sagtens bruges.
  • Lad børnene selv bestemme, hvordan kattene skal dekoreres. Måske kattene skal have en hale eller øjne lavet af mælkelåg? Måske de slet ikke skal være sorte? Desto mere børnene får lov til at være med i den kreative proces, desto sjovere synes de, det er.