Din kurv

  • {{orderLine.quantity}} sæt af 90 labels

    {{orderLine.quantity * basePrice | addDecimals}}

  • Du har ingen Navnelapper i kurven

Prinsessekrone af papruller

Har du overset, at der står fastelavn i kalenderen og skal du have en hurtig udklædning? Eller er du kommet til at invitere til fastelavnsfest og tøndeslagning i morgen?

 

Så er disse prinsessekroner lige dét, du står og mangler - og de er virkelig nemme at lave.

 

De fungerer også perfekt som pynt til selve det dækkede fastelavnsbord, og børnene kan nemt være med til at lave dem.

 

Enhver prinsesse i husstanden vil desuden elske at have dem i sin udklædningskasse ;-)

Dette skal du bruge:

  • Paprør fra en toiletrulle eller en køkkenrulle
  • Saks
  • Maling
  • Pensel
  • Elastiksnor
  • Evt. blyant

Sådan gør du:

  • Klip røret i den ønskede højde på kronen.
  • Klip takker i kronen. Er det børnene, der skal klippe, kan det være en god idé at tegne takkerne op for dem inden.
  • Dekorér kronen med maling og lad den tørre.
  • Lav evt. to huller med en saks eller en hullemaskine og sæt elastiksnor i. Lav ikke hullerne for yderligt, så elastiksnoren ikke gnaver sig igennem pappet.

Tips og tricks:

 

  • Kronen kan sagtens dekoreres med alt muligt andet end maling. Man kan lime brugt gavepapir rundt om kronen (inden takkerne klippes), tegne et fint mønster på den, lime glimmer udover kronen, sætte perler på toppene - eller hvad nu end, du synes er sjovt og har i din gemmer.