Din kurv

  • {{orderLine.quantity}} sæt af 90 labels

    {{orderLine.quantity * basePrice | addDecimals}}

  • Du har ingen Navnelapper i kurven

Genbrug paprullen til nemme og klimavenlige juletræer

Vi kan ikke gentage det nok gange: Smid for alt i verden ALDRIG hverken papruller fra toiletpapiret eller køkkenrulle ud! Der gemmer sig nemlig oceaner af sjove, nemme, fantastiske og bæredygtige projekter gemt i dem PLUS, at de ikke går til spilde. Desuden er der rigtigt mange penge at spare, når I genbruger de ting, I allerede har eller endda havde tænkt at smide ud.

Juletræerne her er ingen undtagelse. Og så er de tilmed ekstremt nemme så alle aldre kan være med. Vil de ikke pynte jeres julebord meget fint? Eller måske bedstemor og bedstefar fortjener en ekstra gave i år?


Dette skal du bruge:

- Papruller fra toiletpapiret og/eller køkkenrullen
- Skriveredskab til at tegne op med
- Saks
- Maling, glimmer, tusch eller andet til dokoration

Sådan gør du:

- Rens toiletrullen/køkkenrullen for overskydende rester af papir.
- Pres rullen helt flad. Brug evt. en tommeltot til at presse den helt flad ude i siderne.
- Tegn et juletræ på rullen.
- Klip juletræet ud. Vær opmærksom på, at der skal være et lille stykke tilbage af rullen ved grenene, så rullen ikke går helt fra hinanden.
- Mal juletræet med grøn maling.
- Mens malingen er våd drysses med glimmer på malingen.

Tips & tricks:

- Har du ikke noget glimmer og palietter - eller får du nervøse ticks ved tanken om, at det ligger spredt ud i det hjem efterfølgende? Så er der også masser af andre dekoratiosnmuligheder. F.eks. røde "kugler" malet på med bagenden af en pensel.