Din kurv

  • {{orderLine.quantity}} sæt af 90 labels

    {{orderLine.quantity * basePrice | addDecimals}}

  • Du har ingen Navnelapper i kurven

Masker af genbrugt bølgepap

Er I kæmpestore fan af fastelavn hjemme hos jer? Og synes I, det er sjovt at gøre lidt ekstra ud af dagen? 

 

Så synes I sikkert også, det er sjovt at pynte op. Og det behøver hverken være svært eller koste alverden - har I lidt bølgepap (eller bare pappet fra en papkasse) og lidt maling, så er I nået rigtigt langt ;-) 

 

Maskerne her kan laves i alle størrelser. Til store og små hoveder. Til at hænge op i vinduet eller sidde på fastelavnsriset. Eller måske de skal ligge og pynte fint på det dækkede fastelavnsbord? 

 

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at børnene vil synes, det er sjovt at gå og glæde sig til fastelavn ved at lave noget festligt, hjemmelavet pynt.

Dette skal du bruge

  • Bølgepap
  • Blyant 
  • Saks
  • Hobbykniv eller spids saks
  • Maling
  • Pensel
  • Snor, evt. elastiksnor

Sådan gør du

  • Mal pappet i ønsket farve og lad det tørre.
  • Tegn en maske op i ønsket størrelse.
  • Klip masken ud.
  • Brug en hobbykniv eller spids saks til at lave hul til øjnene. Denne del passer nok bedst til en voksen.
  • Put snor i masken.


Tips og tricks:

  • Du kan lave maskerne i andet pap end bølgepap og dekorere dem med tuscher, glimmer eller, hvad du ellers har ved hånden.
  • Man kan også lave mange andre former på denne måde - det kunne være katte, tønder, karameller, en krone eller andet man forbinder med fastelavn.