Popper I også mange popcorn hjemme hos jer? Så synes børnene helt sikkert at det her popcorn-forsøg er rigtigt sjovt - her kan I nemlig få popcorn til at danse.
Den fantasirige kvinde bag forsøget er Charlotte Damgaard Hansen, der deler ud af videnskabelige forsøg på hendes Instagram-profil @charlottesteacherweb og hjemmesidemed samme navn.
Og det er hverken magi eller mystik, der får popcornene til at danse. Det er simpelthen bare kuldioxid.
Charlotte forklarer: "I danskvand findes gassen kuldioxid, også kaldet CO2. Kuldioxiden stiger op som små bobler. Popcornene bliver trukket med af boblerne. Ved overfladen brister boblerne, og popcornene falder ned på bunden af glasset igen."