Din kurv

  • {{orderLine.quantity}} sæt af 90 labels

    {{orderLine.quantity * basePrice | addDecimals}}

  • Du har ingen Navnelapper i kurven

Stafet med æggebakke-briller

Denne stafet passer helt perfekt til børnefødselsdagen! Og den kræver kun meget få forberedelser...

 

Børnene synes, det er virkelig sjovt, når de pludseligt skal bevæge sig kun med et meget lille udsyn eller kigge på de andre venner, der ser helt skøre ud.

 

 

Dette skal du bruge

  • En æggebakke
  • En saks
  • Hullemaskine eller spids saks
  • Elastiksnor

 

Sådan gør du klar

  • Klip toppene ud af æggebakken. Du skal bruge to toppe til et sæt briller.
  • Klip spidsen af toppene. Det skal være stort nok til, at du kan kigge igennem, hvis du holder bunden ind mod dit øje. 
  • Brug en hullemaskine eller en spids saks til at lave hul i hver side af bunden. 
  • Sæt elastiksnor i:
    • Sæt først et mindre stykke elastiksnor i det ene hul i den ene top og dernæst i det ene hul i den anden top, så det passer til mellemrummet mellem øjnene.
    • Sæt dernæst et større stykke elastiksnor mellem de to sidste huller, så det passer med, at brillerne kan sidde rundt om et barnehoved.

Sådan leger du

  • Del børnene op i minimum to lige store hold. 
  • Marker startlinjen.
  • Sæt en kegle eller anden genstand til at markere vendepunktet. 
  • Få børnene til at stå på række på hvert hold.
  • Når “startskuddet” lyder, skal forreste barn tage æggebakke-brillerne på, løbe ud og omkring keglen og tilbage igen, hvorefter det er næste barns tur til at have æggebakke-brillerne på og løbe afsted. 
  • Vinderholdet er dem, der først har haft alle på holdet ude omkring keglen og tilbage igen. 


Tips og tricks:

 

  • Æggebakke-briller kan bruges til alle mulige slags lege og ikke kun en stafet - de kan også bruges til en helt almindelig fangeleg, hvor fangeren har brillerne på.