Din kurv

  • {{orderLine.quantity}} sæt af 90 labels

    {{orderLine.quantity * basePrice | addDecimals}}

  • Du har ingen Navnelapper i kurven

Naturbingo - Udforsk naturen sammen med børnene

Vi har været så heldige, at Camilla Juul med Instagram-profilen @ladfantasienblomstre, har lavet den fineste bingoplade til “Æggebakke-bingo”.

 

Læs med her, hvor Camilla fortæller, hvorfor de elsker naturbingo hjemme hos hende:

Herhjemme elsker vi skattejagter. Min ældste pige på 5 år, Melba, sætter tempoet højt, og hendes lillesøster på 2 år, Milje, spæner efter, da hun nødig vil gå glip af noget. 

 

Det er virkelig dejligt, at vi kan skabe en så sjov leg med få remedier. Ovenikøbet får vi frisk luft og skal bruge hovedet samtidig. Skulle børnene miste interessen inden alle tingene er fundet, så kan æggebakkerne heldigvis gemmes og tages frem igen på et senere tidspunkt. Vi gemmer ofte vores æggebakker med bingoplader ved vores udelegetøj, så børnene selv kan tage dem frem igen og igen.

Vi har lavet bingolege med æggebakker i mange udgaver, men jeg har valgt at denne bingoplade skal indeholde velkendte ting, som er til at finde i haven eller f.eks. på legepladsen. På den måde tror jeg, at de fleste kan være med.  

 

Herunder kan du klikke dig videre og downloade en bingoplade helt gratis. 

Herunder kan du klikke dig videre og downloade en bingoplade helt gratis. 

Bingopladens størrelse passer til en æggebakke med plads til 10 æg. Der er derudover en stor navnelap hvori barnet kan tegne sig selv eller skrive sit navn. Begge dele limes på æggebakken. Vi limede navnelappen på lågets yderside og bingopladen på indersiden. 

 

Download din bingoplade her: Naturbingo til æggebakke

 

Rigtig god fornøjelse! 

Hilsen Camilla


Lad børnene selv tegne pladen

Vi er helt vilde med pladen og synes, det er så sjovt, at børnene selv kan få lov til at farvelægge eller skrive deres navn på en kæmpe-navnelap. 

 

Der er masser af flere sjove skabeloner til download at hente på Camillas hjemmeside www.ladfantasienblomstre.dk - vi vil i hvert fald varmt anbefale at tage et besøg forbi Camillas side.  



Hvis du ikke har en computer og printer i nærheden eller har meget tegnelysntne børn, kan du og børnene også selv tegne pladen. Vi giver dig her en guide til, hvordan I kan tegne pladerne selv. Nederst giver desuden en vejledning til, hvordan I spiller naturbingo.

Dette skal du bruge:

 

  • En æggebakke
  • Hvidt stykke papir
  • Lineal
  • Blyant
  • Saks 
  • Skriveredskaber

Sådan gør du klar:

  • Find en tom æggebakke.
  • Mål størrelsen på bunden af låget.
  • Mål en firkant op på det hvide papir, der passer i størrelsen på låget af æggebakken. 
  • Tegn det antal felter, der passer til antal huller i æggebakken. Her er ti felter, fordi der er ti huller.
  • Tegn de ting, der skal findes i naturen. Skriv eventuelt, hvad det forestiller nedenunder - det er også en god øvelse i at læse for de børn, der er ved at knække koden.
    • Tænk gerne over, at tingene skal kunne findes det samme sted i naturen. Planlægger man en tur på stranden, vil det derfor nok blive svært at finde en svamp, men man kan nok både finde muslinger, sand og tang.
  • Lim “pladen” fast i bunden af låget på æggebakken.

 

Sådan spiller du naturbingo

 

  • Hvert barn skal have en æggebakke med en “bingo-plade”. Det er sjovest, hvis pladerne ikke er ens. 
  • Tag et sted ud i naturen, hvor der er stor sandsynlighed for at finde alle de ting, der skal findes. Det kan være på et nærtliggende græsområde, stranden eller skoven. 
  • Nu får børnene lov til at gå på opdagelse i naturen og finde de ting, de har på deres plade. 
  • Når tingene er fundet, lægges de i det tilsvarende hul i æggebakken. 
  • Vinderen er det barn, der først får fuld plade!

Tips og tricks:

 

  • Børnene kan også deles i hold, hvor de hjælpes ad med at finde de forskellige dele.
  • Sværhedsgraden kan også gøres lettere ved, at man blot skal have en fuld plade eller op til et antal huller fyldt.
  • Naturbingo kan fungere rigtigt fint som en post på et løb.