Din kurv

  • {{orderLine.quantity}} sæt af 90 labels

    {{orderLine.quantity * basePrice | addDecimals}}

  • Du har ingen Navnelapper i kurven

Tag børnene med i haven

Børn vokser 7 meter, når de hjælper til med noget, de kan se er til gavn for hele familien. Og at hjælpe til i haven er naturligvis ingen undtagelse.

 

Vi har samlet vores 6 bedste tips til, hvordan du kan tage børnene med i haven på en hyggelig, lærerig og let måde.


Tip 1: Lad børnene være med til at fjerne ukrudt

 

Børn oplever det ikke som kedeligt arbejde og pligt at være med til at fjerne ukrudt. De vil være stolte af at få lov til at gøre noget, som de kan se mor og far er meget taknemmelige over. 

 

Stik børnene en uskarp kniv i hånden, og børnene vil nyde at fjerne mos mellem fliserne - de har heller ikke så langt derned ;-)


Tip 2: Lad børnene være med til at vælge, hvad I skal så i haven

 

Når børnene får lov til at være med til at bestemme, synes de det er meget sjovere at være med. Det betyder på ingen måde, at de skal bestemme det hele. Men tag børnene med i det lokale havecenter og få nogle gode snakke om, hvad der kunne være sjovt at så i haven. Lad barnet vælge én eller to ting, de synes kunne være sjovt - hvis du har mod på den pose, de vælger, så tag den med.

 

Har du ikke lige tid til at tage dine børn med i havecenteret, findes der også mange steder online, hvor I kan sidde og vælge nogle frø ud sammen inden sengetid. 

 

Fx har et sted som Haveisten.dk en hel side, hvor alle de ting, der er velegnet til børn, er samlet - så kan det ikke gå helt galt ;-)

 

Gå til Haveisten.dk

 

 

 


Tip 3: Lad børnene få deres eget havegrej 

 

Det behøver ikke at koste alverden at købe lidt havegrej til børnene. Det kunne være et par handsker, en lille skovl, rive, kost eller lignende.

 

Og med en navnelap på tingene, er du (næsten) sikker på at få det igen, hvis det skulle blive glemt på et eventyr ovre hos naboen ;-) 


Tip 4: Giv børnene deres eget område i køkkenhaven

 

Er børnene lidt ældre, kan du give dem deres eget område af køkkenhaven, hvor de har ansvaret for at fjerne ukrudt og vande. Det kan enten være et hjørne af køkkenhaven, men endnu bedre vil være et højbed, hvor ukrudtet ikke rigtigt kan få fat, så det på den måde bliver en mere overkommelig opgave for børnene. 

 

Børnene vil synes, det er sjovt at følge med i, at deres frø forvandler sig til grøntsager og urter, de kan spise. Og ligesom, når børnene hjælper til i køkkenet med at lave mad, vil du opleve, at de har meget mere mod på at smage de grøntsager, de selv har dyrket.


Tip 5: Lad børnene være med i det omfang, de har lyst

 

Det nytter ikke at presse børnene til at være med til havearbejdet - så vil de se det som en sur pligt. Vis i stedet, hvor sjovt du synes, det er, og de vil snart komme løbende af sig selv, så snart du finder haveredskaberne frem.

 

 

 


Tip 6: Arrangér en sjov aktivitet for børnene

 

Har I ekstra meget tid, fordi børnene har været vildt gode til at hjælpe med ukrudtet, kan det også være hyggeligt at arrangere en fælles familieaktivitet - eller blot en aktivitet for børnene, mens du holder en velfortjent kaffepause.

 

Mangler du lidt inspiration kan du gå på opdagelse her på vores side med aktiviteter for børn, hvor vi har samlet masser af aktiviteter til Sjov i haven og naturen.

Der er også masser af inspiration at hente under Lege

 

Rigtig god fornøjelse med havehyggen!